2. studieopgave: Shibori-inspireret batikfarvning


De fleste af os har nok et barndomstraume eller to involverende hende der pædagogen nede i SFO'en med guitaren på maven, de lange hår under armene og de farvestrålende, hjemmegjorte batikbusseronner. Vi mindes de store cirkulære mønstre, der mest af alt lignede aftegningerne på en vandmand, med ironisk distance, og de færreste af os har planer om at bringe batikken ind i vores eget hjem.
Men hvad er det nu liiige batik egentlig er? Oprindeligt er batik en meget gammel metode til dekoration af tekstil, hvor man påfører voks på de dele af tekstilen man ikke ønsker skal tage imod farve. Det vi herhjemme kalder batik, er faktisk viklebatik, eller på engelsk tie-dye, og minder i virkeligheden meget mere om den japanske shibori end om batik. For 30 år siden var batik noget der foregik med kemikalier, men i dag har man udviklet langt mere sikre farver, som man også sagtens kan bruge sammen med børn. Så når vi taler om batik, taler vi i dag oftere om en type af mønster, end en egentlig fremgangsmåde til indfarvning af stof.

Før du begynder...

Inden man begynder at farve, er det vigtigt at man vasker sit stof, så det er frit for appretur. Farven er ikke noget der er så let at få af igen, så det er selvfølgelig en god idé at bevæbne sig med afdækningsplast og gummihandsker. 
Typisk vil farven bestå af tre komponenter: farvestof, fiksérmiddel og fint salt, som blandes op med lunt eller varmt vand. Grundlæggende vil jeg dog anbefale, at man følger instruktionerne på pakken, da de kan variere fra producent til producent. 
Ofte skal stoffet være vådt når det farves, så man kan fint tage det direkte fra vaskemaskinen, og spare sig en arbejdsgang. Inden man farver folder, vikler og binder man sit stof, for eksempel som på nedenstående billede.



Shibori

Shibori er en japansk måde at lave viklebatik på, hvor man ved hjælp af forskellige enkle remedier og binde- og vikleteknikker kan opnå smukke mønstre. Metoden kan dateres tilbage til 700-tallet, hvor man oprindeligt brugte indigoblå farve. 

Jeg har prøvet kræfter med et par forskellige shiboriteknikker, hvor børn snildt kan være med.
o

Itajime

o
Itajime er en teknik, hvor man først folder stoffet som en vifte. Derefter foldes i firkanter på den lange led, og to firkantede stykker træ eller kraftig pap sikres på med snor eller elastikker på en eller begge sider af stoffet.
 o
o
o

Der er ingen regler for hvor mange gange man folder, hvor mange elastikker man bruger, eller om man fæstner sit træ eller pap på den ene eller begge sider. Leg med det og brug din fantasi - så bliver det altid lidt sjovere.
oooo
oo
o
o
o
o
o
o
o


Itajime Naname Goshi

o
I itajime naname goshi er fremgangsmåden meget ligesom i den klassiske itajime. 
Man starter med at folde stoffet som en vifte, men i stedet for at folde den lange led som firkanter, folde de som trekanter i stedet. 
Herefter kan man så vælge at spænde trekantede pap- eller træstykker fast på begge sider, som jeg gjorde i den overstående. Man kan også binde hjørnerne på trekanten med snor eller sikre med tøjklemmer eller lignende. 
o
o
o
o
o
På billedet ovenfor var trekanterne større og løsere foldet, hvilket har tilladt mere farve at trænge ind end på billedet til venstre. På billedet til venstre var trekanterne mindre, og stoffet derfor tættere pakket, hvilket betyder at farven har sværere ved at trænge ind til midten.
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o

Arashi

o

Denne teknik kræver ligesom itajimeteknikkerne også et lille hjælpemiddel. Jeg brugte et gammelt stoleben jeg havde liggende, men man kan også bruge PVC rør, eller hvad man ellers har liggende.

Først ruller man stoffet omkring sit rør. Man kan prøve sig lidt frem med hvor stramt det skal rulles. Derefter snører man det hele ind. Lad gerne snoren løbe tilfældigt og krydse over sig selv. Igen kan man prøve sig lidt frem med hvor stramt man snører det sammen.
0
Når man er færdig med det, skubber man begge ender ind mod midten af røret, således at det bliver rynket sammen. 
0
Arashi betyder faktisk "vind", og er mønsteret løber typisk på diagonalen af stoffet. 
Som det ses på billederne, har jeg dog lavet mit mønster på den horisontale og vertikale led i stedet.
o
o
o

o
o
o
o

Kumo

o
Til denne teknik har jeg brugt en lille håndfuld småsten, men man kan også bruge for eksempel små kugler af sølvpapir. Hvis man vil have et lidt tilfældigt mønster, som mit, skal det man bruger bare være i forskellig form og størrelse.
o
o
o
Fremgangsmåden er ganske enkel; hver sten bindes ind i sin egen lille bylt med et stykke snor. Jo tættere stenene sidder, jo mere sammenhængende vil mønsteret blive. 
Jeg valgte kun at farve den del af nettet, hvor stenene var bundet fast, men det står én frit for, at gøre som man synes det er pænest.
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o

Viftebaserede teknikker

Nedenfor ses en kort beskrivelse af shiboriinspirerede teknikker, som alle er baseret på plisseret foldning.
o
o
Nettet blev foldet som en vifte på den vertikale led, og derefter sikret med tre poseklemmer.
Poseklemmer kan blandt andet fås billigt i IKEA.

Dette net er også foldet som en vifte, men på diagonalen med udspring i et hjørne.
Derefter er den igen foldet som en vifte, men på den modsatte led. Efterfølgende er den fæstnet med et par tøjklemmer.
o
o
oo
o
o
Egentlig er det her net nok nærmere rynket sammen, end det er plisseret. Tre steder er stoffet rynket tilfældigt, og et stykke snor er bundt stramt omkring.
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o
o

Andre teknikker

En tendens der ikke har været til at slippe udenom de senere år, er fænomenet dip dye. Det har præget alt fra borddækning til frisurer, og er ret nemt at lave selv. 
Det handler om at farven skal gradueres, hvilket man gør ved gradvist at nedsænke stoffet i farve. 
o
o
o
Jeg har også eksperimenteret lidt med at udsmykke de dip dye'ede net med andre typer af tekstilfarve, men først efter at have lavet en afprøvning. Jeg testede alle mine farver på både vådt og tørt stof, for at være sikker på hvordan de ville reagere, når de kom på nettene.
o
o
o
o
o
o

På dette net har jeg tegnet et skib og halen af en hval med en tekstilmarker. I princippet kan man også bruge en sprittusch, men man kan risikere at farven løber en smule. Den vil dog ikke gå af i vask.
Hvis man ikke bryder sig om at tegne i fri hånd, kan man sagtens tegne motivet på et stykke papir, eller sågar printe det ud fra nettet, og lægge det bag stoffet. Hvis ikke man kan se gennem stoffet og man ikke ligger inde med en lysplade eller overheadprojektor, kan man bare holde stoffet op mod en rude.
 o
o
o
o
o
o
Den gule skygge på dette net, har jeg lavet med en såkaldt multipurpose ink, der duer til papir, tekstil og en milliard andre overflader.
Det er malet på i hånden med en pensel, først på et vådt net, derefter på tørt. De små tegninger er lavet med samme tekstilpen som ovenstående.
Efterfølgende har jeg strøget motivet for at få det til at sætte sig rigtigt.
o
o
o
Dette mønster har jeg lavet ved tilfældigt at "plaske" forskellige tekstilfarver hen over nettet.
Derefter har jeg malet de grønne skygger med multipurpose ink. Først har jeg malet på tørt underlag, og derefter trukket farven ud med en ren pensel med vand.
Det er en god teknik til de elever, der ikke er så vilde med præcisionstegning.
o
o
o
o
o
o
o
o

Afsluttende ord

Tekstilfarvning er noget børn og voksne i alle aldre kan være med på. Sværhedsgraden kan varieres, så den passer til elevens niveau, kun fantasien sætter grænser for hvilke emner man kan indfarve og man kan farve i alle tænkelige farver. De farver man ikke kan finde i butikkerne, kan man selv blande sig frem til, og på den måde også inkorporere farvelære.



Hvis man har fået mod på at kaste sig ud i nogle flere shiboriteknikker, er her en overskuelig oversigt, som man kan få inspiration fra.
Farve, multipurpose ink og fiksermiddel er købt i Panduro Hobby, nettene er fra Nordform og tekstilmarkeren er fra Bog & Idé. Dog er jeg overbevist om at der findes massevis af alternative steder at handle.

God fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar